Protreptik – samtaleform fra antikkens Grækenland
Protreptik er et gammelt filosofisk coachværktøj/samtaleform, der kan spores tilbage til antikkens Grækenland og den æras store filosoffer; Sokrates, Platon & Aristoteles, samt retorikeren Isokrates.
Og grundlæggende bygger Protreptikken på tanker og teorier skabt af Sokrates, Platon, Aristoteles og siden retorikeren Isokrates, hvor en videreudvikling af retorik, filosofi og argumentationslære, er fokuseret på retorikkens logos, etos og patos.
Der samtales om begreber eller værdier, og dialogholderen udfordrer den anden, så der opstår nye refleksioner og erkendelser.
Protreptik og de Protreptiske samtaler/filosofisk Coaching har til formål at skabe en ro og en bevidsthed om de værdier, du bygger dit liv på.
Filosofien og teorien bag Protreptikken, bygger på at vi, ved at italesætte vore tanker, kan skabe virkeligheden gennem det sprog og handlinger vi foretager, samt at de Protreptiske samtaler, handler om et begreb, en følelse eller mål, som er af betydning for den enkelte.
Lige fra emner/begreber omkring; frihed, ansvar og tillid, til tilgivelse, udvikling af sig selv og/eller ens potentiale eller et helt andet, som fylder.
Og med dette, give dig enkelte redskaber til at forstå egne tanker, bevægelser og udvikling – både privat og professionelt.
Protreptik og den protreptiske samtale har til formål at skabe bevidsthed om de værdier, man bygger sit liv på, og dermed give den enkelte redskaber til at forstå sine egne bevæggrunde privat og professionelt.
Med Protreptiske samtaler taler man om et begreb, nysgerrigt og søgende og den som taler, kommer dermed i berøring med sine indre værdier.
Sokrates var den første store filosof, med tanker indenfor det Protreptiske univers.
Disse udviklede sig til Sokrates’ begreb eller metode kaldet Maieutik, der også blev kendt som “jordmodergerning”, som også blev en del af hans erkendelsesteori.
Med filosofien eller tanken bag, hvor samtaleformen foregik, og i dag forgår, ved at hjælpe den, som taler, med at føde og forstå de tanker, som mennesket bærer på – samt skabe troen på at mennesket bærer sandhedens i sig selv og at det blot skal lære det indre at kende og selv opdage den.
Platon, der var Sokrates’ elev, videreførte og formidlede, herefter Sokrates’ epokegørende filosofiske tanker og teorier indenfor de protreptik og samtaleformen.
Teorien og tankerne blev siden anvendt, som en del af undervisningen på de ledelsesakademier, grundlagt af Platon, der uddannede både politiske og militære ledere.
På denne tid blev der blot uddannet ledere indenfor politik og militær.
Aristoteles tilføjede en mere systematisk lære omkring retorikken, og begyndte at forene og formidle retorikken, ud fra hans tre appelformer; Logos, Pathos og Ethos, som hver og én havde vær deres mål i sigte.
Logos appellerer til fornuften – det at begribe, at forstå og få tingende til at give mening, ud fra en logisk tankegang.
Patos appellerer til stemninger og følelser – det at fornemme, mærke og skabe betydning, for en selv og for andre.
Ethos appellerer til troværdighed, tillid, moral og etik – det, som har med individets handlinger at gøre. Hvor man gør, handler og leve derefter.
Grundlæggende var Aristoteles’ teori om retorik, som argumentation og sprog, baseret på talens magt, der skulle overbevise publikum, men også til at vende dem mod det væsentlige.
Og hertil kunne appelformerne Logos, Pathos og Ethos, anvendes, alt efter emne, modtager og afsender.
Dette tog på sin vis, del i Protreptikkens begyndelse, som et sandhedssøgende moralsk etisk dannelsesprogram inden for praksisfilosofien på de antikke græske ledelsesakademier.
Siden antikken og op til midten af 1800-tallet, er Propretikken blevet anvendt i flere anvisninger, skrevet af flere betydningsfulde filosoffer og i vor tid studeret og udviklet af den danske filosof Ole Fogh Kirkeby.
Ole Fogh Kirkeby har i de seneste to årtier, undersøgt Protreptikken som begreb – helt fra det antikke Grækenlands lære herom, og siden udviklet de gamle græske filosoffers teorier, ud fra en idé om, at ord bære mere visdom end begreberne.
Og siden udviklet protreptikken til en moderne ledelsesdisciplin og også til en terapi/coachingform, som de græske filosoffer også gjorde i deres tid.
